Helbredsangst (Hypokondri)

20140806_235710[1]Helbredsangst kaldes også hypokondri på diagnosesprog. Mange finder betegnelsen nedsættende, og derfor anvendes her betegnelsen helbredsangst.

Helbredsangst hører under de såkaldt somatoforme tilstande, der også omfatter somatiseringstilstand, somatoform autonom dysfunktion og somatoform smertetilstand. Alle tilstande hvor klienten oplever fysiske symptomer der er stærkt generende og som ikke passer med veldefinerede fysiske eller psykiske sygdomme. Området opdeles i funktionelle syndromer og helbredsangst (hypokondri). Ved funktionelle syndromer er klienten stærkt plaget af et eller typisk flere fysiske symptomer, selvom der ikke kan findes tegn på organisk sygdom. Ved helbredsangst, som bliver nærmere beskrevet her, frygter klienten at han/hun lider af en alvorlig, invaliderende eller livstruende sygdom – igen uden at der ved undersøgelser findes tegn på en sådan.

Helbredsangst kendes som tvangsmæssige ruminationer (tankemæssigt drøvtyggeri) om at fejle noget alvorligt og overdrevent og uhensigtsmæssigt fokus på kropslige fornemmelser og signaler. Klienter med helbredsangst er let påvirkelige og deres sygdomsperiode kan igangssættes af at de har læst, hørt om eller på anden måde oplevet sygdom. F.eks. fra et sygt familiemedlem eller en kollega.

Ved helbredsangst er det almindeligt at klienten bruger meget tid på at søge information om sygdom på internettet. Håbet er at finde en forklaring og dermed en vished – en form for beroligelse: “Så ved jeg da hvad det er – også selvom det er dødeligt!”. Men den konstante “risikoovervågning” i tanker, opmærksomhed og undersøgende adfærd er i stedet med til at holde angstniveauet oppe fordi tankerne og forestillingerne om sygdomme, symptomer, scenarier og den negative betydning for det fremtidige liv hele tiden “resetter” nervesystemet hormonelt til “værst tænkelige/katastrofe scenarie”. Og klienten har det derfor som om det skulle være rigtigt og kan, fordi hjernens funktionsmåde er påvirket af den kraftige følelsesmæssige tilstand, tolke informationer udefra og fra kroppen som om det skulle være sandt. Og samtidigt ignoreres eller overses alle beviser for det modsatte.

I ICD- 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – er kriterierne for helbredsangst (hypokondri):

A: (1) Gennem mindst 6 måneder frygt for en navngiven somatisk sygdom.

eller

(2) Vedvarende optagethed af påstået deformitet.

B: Optagetheden af frygten og angstsymptomerne er ubehagelige og interfererer med dagligdagsfunktionerne og fører til undersøgelser og behandling.

C: Klienten kan ikke (eller kun forbigående) acceptere forsikringer om, at der ikke fysisk er forklaring på tilstanden.

D: Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med anden psykisk lidelse.

(mindre egne ændringer ift. kilden: WHO, 1994, s. 118)

Forekomst

Undersøgelser viser forekomst på ca. 6 – 9,5 % i befolkningen på et givet tidspunkt. Men diagnosen stilles sjældent. Ofte er klienterne inden fremmøde ved kognitiv adfærdspsykolog også diagnosticeret med funktionelle syndromer og ift. lægespecialet, hvor de har søgt hjælp og er blevet undersøgt; fibromyalgi, irriteret tyktarm eller kronisk piskesmæld. Klienterne har ofte flere eller mange symptomer og kan opfylde kriterier for flere lidelser. Det kan være svært at skelne mellem funktionelle syndromer og helbredsangst ligesom der kan være overlap. Op til 50 % af klienterne med helbredsangst lider også af anden angstlidelse, især panikangst. Der er overlap mellem helbredsangst og OCD, hvor tvangstankerne kan handle om smittefare for en bestemt frygtet sygdom.

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved helbredsangst er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Det prioriteres at klientens fysiske klager og sygdomsopfattelse tages alvorligt og det gøres fra starten klart at såvel fysisk som psykisk smerte bestemt kan være invaliderende og begrænsende og derfor skal behandles så effektivt som muligt. Behandling ved kognitiv adfærdspsykolog er evidensbaseret og kan have særdeles god effekt og foregår så vidt muligt i samarbejde med egen læge eller relevant speciallæge. Et forløb hos psykolog kommer selvfølgelig ikke i vejen for relevant samtidig undersøgelse/behandling hos læge/speciallæge. Men er den somatiske udredning og eventuelle behandling allerede gennemført og afsluttet er en naturlig del af et behandlingsforløb at klienten optræner sig til at begrænse og sluttelig undgå unødvendige lægekonsultationer (men også at kunne gennemføre hensigtsmæssige lægebesøg ved ikke-alvorlige lidelser som f.eks. halsbetændelse).

Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder angsttilstanden.

Et terapeutisk forløb ved behandling af helbredsangst (samarbejdet med klienten) indeholder typisk:

  • Målrettet intervention ift. vedligeholdende faktorer; onde cirkel af sygdomsbekymring, negativ følelsesmæssig påvirkning og automatiseret sygdomsadfærd.
  • Psykoedukation (undervisning i diagnose, angstens onde cirkel, kropslig stress og filterteorien)
  • Målsætning og definition af værdier (realistiske og konkrete mål for forløbet samt definering af værdier i livet)
  • Nuancering af sygdomsopfattelsen (fra “intet liv pga. symptomer” til “normalt liv med visse symptomer” (indtil også disse forventeligt aftager).
  • Reduktion af rumination om sygdom (forskellige metoder og teknikker anvendes, udvælges og trænes med klienten).
  • Uhensigtsmæssig sygdomsadfærd identificeres og mere hensigtsmæssig adfærd optrænes.

Litteratur

Arendt, M & Rosenberg, N. K. (2012) Kognitiv terapi –  nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag.

WHO (1994) Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser – klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard Danmark.

Tilbage

2 tanker om "Helbredsangst (Hypokondri)"

  1. Pingback: » Somatoforme tilstande Psykologi – Viden

  2. Pingback: » Stressudløst panik- og helbredsangst – en klients beskrivelse Psykologi – Viden

Der er lukket for kommentarer.