Stress – arbejdsrelateret

I denne artikel er det beskrevet, hvordan arbejdsrelateret stress kan forstås og behandles ved stress 3kognitiv adfærdspsykolog.

Stress er ikke en diagnose

Stress og arbejdsrelateret stress er ikke en selvstændig lidelse i diagnosesystemet ICD 10 som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa.

Stressramte kan have symptomer der opfylder kriterier for andre lidelser

I daglig tale hører man ofte om begrebet stress. Man hører det nævnt i mange sammenhænge og med forskellig betydning fra alt fra at have travlt til at opleve ekstrem belastning. Når klienter henvender sig for at modtage behandling for arbejdsrelateret stress er de i enkelte tilfælde tidligt opmærksomme på at de oplever et arbejdspres eller arbejdsforhold de oplever ikke at kunne håndtere. Men oftere har den arbejdsrelaterede stress haft et omfang og en varighed der gør at klienternes symptomer opfylder kriterier for diagnoser som depression, forskellige angsttilstande, tilpasnings-belastningsreaktion og somatisering (herunder helbredsangst). Det ses også ofte, at klienterne allerede har oplevet at stress har været en faktor ved udvikling af fysisk sygdom tidligere. F.eks. i form af hjertesygdom.

Ingen klienter starter i forløb “for tidligt” eller “uden grund”.

Der er ikke noget der tyder på at nogen henvender sig “for tidligt” eller “uden grund” til behandling ved kognitiv- adfærdspsykolog. Og fordelene er åbenlyse ved tidlig henvendelse ved mistanke om stress – f.eks. i form af “uforståelige”, “underlige” eller “ubehagelige” tanker, følelser eller kropslige symptomer eller oplevelser grundet arbejdsforhold. Jo hurtigere man som klient opnår udvidet indsigt i, og forståelse for, uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, der øger risiko for at man rammes af stress jo mindre hårdt bliver man ramt og jo kortere tid vil man typisk befinde sig i en stresstilstand. Det bliver da også mere og mere almindeligt at klienter henvender sig og fortæller at en eller flere kolleger er ramt, at de selv mærker symptomer og vil undgå at “gå ned med stress”.

Definition af arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress kan defineres som :

Helbredsklager og oplevet nedsat evne til at håndtere krav på arbejdet og til at fungere i hverdagen generelt.

Øvrige lidelser ved arbejdsrelateret stress

Hvis klienten oplever depression, angstlidelser eller har andre psykiske lidelser eller vanskeligheder udredes disse i starten af forløbet. De tilbydes behandlet supplerende i forløbet efter individuelt tilpasset evidensbaseret struktur og metoder.

Nutidig integreret forståelse af stress

Seneste fremherskende teori om stress integrerer tidligere forklaringsstærke teorier. Den kaldes Cognitive Activation Theory of Stress (CATS) og samler biologiske og psykologiske perspektiver. Teorien indeholder også begrebet “indlært hjælpeløshed” og “-håbløshed”, som forklaring på stressramtes oplevelse af at være fastholdt i en negativ tilstand. Teorien forklarer at tilstanden stress opstår efter vedvarende kraftig mental aktivering som skyldes en ydre påvirkning. Det kan f.eks. være arbejdsforhold som opleves belastende og som klienten har haft konkrete erfaringer med ikke at kunne håndtere, eller som klienten har opbygget forestillinger om ikke at kunne håndtere.

Kognitiv- adfærdsteoretisk model for arbejdsrelateret stress

I et forløb hos en kognitiv adfærdspsykolog, hvor der samarbejdes med klienten om at klienten kommer ud af stresstilstanden, bruges en arbejdsmodel. Denne arbejdsmodel (sagsformulering) hjælper til opbyggelsen af klientens forståelse for hvordan tanker, følelser, kropslige oplevelser og symptomer samt adfærd i en stresstilstand hænger sammen med tidligeret i livet indlærte, overlevelsessrategier og leveregler. Det bliver ved gentagne analyser af tanker, følelser, kropslige symptomer – og tendens til bestemt adfærd og handlinger – stadigt tydeligere for psykologen og klienten, hvordan disse strategier, leveregler og mønstre har tendens til at blive gentaget og tydeligere, jo mere pres klienten har oplevet/oplever. Overlevelsesstrategierne og levereglerne er hensigtsmæssige i nogle situationer og har været det på det tidspunkt de er kommet til. Men i arbejdssituationer og under bestemte arbejdsforhold er det langt fra altid tilfældet. Og jo mere klienten automatisk anvender dem til at håndtere sine arbejdsforhold jo nemmere kan han nærme sig stresstilstand som beskrevet ovenfor.

Kogntivt- adfærdsterapeutisk behandlingsforløb ved stresstilstand

Forløbet ligner i store træk et forløb ved depression eller angstlidelse. Forløbet vil i de fleste tilfælde indeholde følgende:

  • Udredning og vurdering
  • Psykoedukation (undervisning i stress, model og metoder)
  • Identifikation af kritiske situationer med kraftig oplevet påvirkning
  • Registrering af kritiske situationer
  • Analyse af kritiske situationer
  • Optræning af alternative og støttende tanker ved kritiske situationer
  • Optræning af nye måder at forstå sig selv og stresslidelsen på
  • Identifikation af problemskabende leveregler
  • Ændringer af udvalgte leveregler
  • Optræning af nye leveregler gennem gentagne adfærdseksperimenter
  • Sagsformulering
  • Tilbagefaldsforebyggelse
  • Opfølgende samtaler-/boostersamtaler

For at hjælpe klientens “system” med at falde til ro og generelt sænke stressniveauet gives i forløbet forskellige kost- og motionsråd, anbefalinger om regulering i negativt aktiverende gøremål, begrænsninger i adfærd og handlinger som unødvendigt bidrager til forhøjet arousal, samt konkrete metoder til styring og træning af opmærksomhed og bevidst nærvær. Herunder mindfulness-meditation.

Klienterne får meget ud af forløbet

De klienter jeg har set i min praksis fortæller at de har lært utroligt meget om sig selv i forløbet. De fortæller at de finder metoderne anvendelige og effektive. Og de er overbevist om at de kan bruge den nye indsigt, viden og metoder i resten af deres arbejdsliv til at holde sig ude af stress.

Tilbage