Sofie Troi er psykologistuderende og bliver færdiguddannet fra Københavns Universitet i juni 2019. Kommende frisk fra studiet er hun opdateret med aktuel forskningsbaseret viden. Hun har endda allerede under studiet tilegnet sig klinisk terapeutisk erfaring. Hun har arbejdet med forskellige psykologiske problemstillinger hos både børn, unge og voksne. Herunder stress, angst og depression.

Sofie har arbejdet i to forskellige private psykologpraksisser, været i praktik i voksenpsykiatrien og haft relevant frivilligt arbejde. Herfra har Sofie erfaring med evidensbaserede kognitive adfærdsterapeutiske individuelle- og gruppebaserede forløb. Hun har også øvet sig i at anvende mindfulness i klinisk praksis.

I klinikken i Espergærde tilbyder Sofie aktuelt studenterterapi til reduceret pris. Hun har samtaler med unge og voksne som arbejder sig ud af milde psykologiske problemstillinger, herunder milde til moderate stress-, angst- og depressive symptomer. Sofie assisterer også ved psykologiske sundhedstjek for virksomheder og private samt ved ugentlige mødegange for stressramte der modtager behandling i klinikken. Udover de terapeutiske samtaler har de stressramte således mulighed for at møde en gang om ugen i gruppe for at træne/udføre progressiv afspænding, mindfulness og beroligende vejrtrækning.

Når klienter starter i klinikken gennemgår de udredning og testning.Denne procedure sikrer, at der tilbydes evidensbaserede behandlingsmetoder målrettet de psykologiske problemstillinger på højt niveau. Alle forløb med studenterterapi og ydelser hvor studerende assisterer superviseres af Psykolog Nikolaj Hyll. Behandlingsforløb til alvorlige og komplicerede lidelser tilbydes ikke som studenterterapi.