Skin picking er i ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – ikke en selvstændig sygdomsenhed. I ICD 10 er Skin Picking kategoriseret under F63 Vane og impulshandlinger. I det amerikanske diagnosesystem DSM, nyeste version DSM V, er skin picking, også kaldet excoriation, en ny diagnostisk enhed under OCD relaterede lidelser. For at diagnosen er opfyldt kræves følgende:

  • gentagen pilning i huden som forårsager læsioner i huden
  • gentagne forsøg på at begrænse eller stoppe med adfærden
  • betydelig lidelse eller funktionstab
  • lidelsen er ikke forårsaget af et misbrugsstof eller somatisk sygdom
  • adfærden kan ikke forklares af anden psykisk sygdom eller misbrug

Afpilningen af hud kan foregå på ekstremiteterne, f.eks. arme, ben eller i ansigtet. Jeg har set flest klienter som piller sig på hænder og fødder (især omkring negle og neglebånd på fingrer og tæer). Men afpilningen kan også være andre steder på kroppen f.eks. i ansigtet, ved læberne osv. Det er almindeligt at der pilles flere steder. Klienterne fortæller at de leder efter uregelmæssigheder eller skorper fra helingen fra tidligere afpilninger som de så undersøger nærmere og finder en form for tilfredsstillelse eller beroligelse i at afpille. Pilningerne kan også starte i uregelmæssigheder forårsaget af insektbid, åbne sår, bumser, hudorme, modermærker, vorter eller ar/arvæv. Det er almindeligt at tænder, fingrer eller negle anvendes som både undersøgende- men også udførende “værktøj” til at pille, bide, klemme, skrabe, kradse eller gnide på de udvalgte steder. Nogle klienter anvender også egentligt fysisk værktøj som sakse, neglefile, knive, pincetter mv. Det ses også at klienter der lider af skin picking spiser afplukket.

Når man ikke selv lider af adfærden skin picking kan man måske tænke at den er ubetydelig så længe huden ikke skades alt for meget. Men der er lavet undersøgelser, som viser at skin picking kan fylde rigtigt meget hos den der piller. I en undersøgelse er det således fundet, at 18 % af skin pickere bruger mere end otte timer om dagen på adfærden eller på at tænke på den. Og 77% bruger mere end 1 time om dagen på det.

Forståeligt skammer klienter med adfærden sig ofte over den. Og det er nok årsagen til at de fleste også forsøger at skjule den. Ofte er der tidligere erfaringer med adfærden fra barndom, opvækst og senere i livet, hvor adfærden er forsøgt skjult, hvor adfærden er blevet opdaget, hvor forældre eller pårørende har kritiseret, sendt en til læge, hudlge mv. Altså er det almindeligt at der er negative oplevelser og følelser forbundet med adfærden og andres opmærksomhed og forsøg på hjælp med at forhindre den/få den til at ophøre. Det kan forklare hvorfor skin pickere er så tilbageholdende med at konfrontere sig selv med problemet og få søgt hjælp. For modsat de flestes forventning kan rette behandling faktisk hjælpe dem helt af med problemet.

I mange tilfælde forårsager lidelsen over årene arvæv, deformiteter og eksem (kan blive kronisk). Disse følger af skin picking er mest er af kosmetisk betydning. Men konstante sår og læsioner øger også risiko for egentlige infektioner i hud og led såvel omkring plukkestederne som andre steder i kroppen. De kroniske læssioner bliver en adgangsvej for bakterier. Det kan få alvorligere konsekvenser – især ved nedsat immunfunktion. Så foruden kosmetiske forandringer, smerter og funktionsnedssættelser (det gør ondt at røre ved ting og sager når man har sår på hænderne) kan skin picking på den måde indirekte udgøre en helbredsrisiko. Endvidere kan det udgøre et problem på arbejdet, hvor der kan være opgaver og funktioner man ikke kan udføre og varetage. Samlet set kan skin picking lidelsen altså i værre tilfælde forårsage væsentlig nedsat livskvalitet, nedsat funktionsevne og selvværdsfølelse.

De fleste skin pickere oplever en følelse af spænding inden plukningen og bagefter lettelse og tilfredsstillelse. Det er min erfaring at adfærden kan være såvel automatiseret som fokuseret og bevidst styret.

Det der adskiller lidelsen fra OCD er, at selvom adfærden gentages og ritualiseres så er der ved skin picking en lystfølelse og fravær af tvangstanker.

Forekomst

Undersøgelser indikerer forekomster på mellem 1,4 og 5,4 procent. Af indlagte på psykiatrisk hospital er det fundet at 10% også lider af skin picking. Normalt begynder lidelsen fra 10 år og op med gennemsnitligt onset i alderen 12-15 år. De jeg har set i min praksis har haft lidelsen mere eller mindre kronisk efter onset.

Flest kvinder lider af skin picking og lidelsen er hyppigst blandt klienter der lider af BDD (Body Dysmorphic Disorder). Det er også almindeligt, at der også er trikotillomani (hårafplukning) (op til 38% har det) og OCD lidelse (4-36% har det).

Samlet kan man konkludere at det er ret almindeligt at der plukkes hud, men at færre lider af skin picking i svær grad. Lidelsen findes altså i meget varierende grader og har dermed også i varierende grad negativ indflydelse på livskvalitet og funktionsevne i såvel arbejds- som privatliv. Forklaringen på at så få søger behandling for deres lidelse er måske også at de affinder sig med den over tid og at det lettere kan lade sig gøre hvis man ikke har lidelsen i svær grad.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapi ved skin picking er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden og udløsende faktorer. Men der er absolut mest fokus på faktorer (situationer og adfærd) som vedligeholder og virker forstærkende på skin picking adfærden.

Når det gennem samtale og test er undersøgt om klienten lider af skin picking og/eller andre psykiske lidelser og det er aftalt med klienten at der fokuseres på behandling af skin picking adfærden, påbegyndes selve behandlingen. Ofte anbefaler jeg at egen læge konsulteres med henblik på vurdering af om konsultation og undersøgelse hos specialist i hudsygdomme er relevant. Selvom der ikke findes hudsygdom, kan speciallægen vejlede om optimal hudpleje undervejs i behandlingsforløbet.

Der er mange metoder inden for kognitiv- adfærdspsykologisk teori og metode der er velegnede til behandling af skin picking. Et behandlingsforløb for skin picking vil indeholde flere eller alle af nedenstående elementer, men der er mest fokus på adfærden og adfærdsreguleringen, da dette er det primære problem og den væsentligste vedligeholdende faktor ved skin picking.

– Problemliste

– Fastsættelse af mål

– Motivationsarbejde

– Psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive- adfærdsterapeutiske model)

– Registrering af klientens symptomer over en tidsperiode

-Sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke- og adfærdsmønstre)

-Omstrukturering (bl.a. udfordring af eksisterende tanker og skabelse af alternative tanker)

-Eksponering (planlagt og styret udsættelse for situationer hvor adfærden typisk bliver vedligeholdt eller forstærket)

-Responhindring (undgåelse af afpilning og plukning)

– HRT (Habit Reversal Training)

-Adfærdsekperimenter (gennemførelse af planlagt ny adfærd i bestemte situationer, der giver anderledes oplevelser som lagres i hukommelsessystemet).

-Træning i medfølelse og Mindfulness

-Progressiv afspænding

-Opsummering af behandlingsforløb

-Plan for klientens videre arbejde

-Tilbagefaldsforebyggelse

-På grund af de individuelle forskellige i sværhedsgrad af skin picking lidelsen, og eventuel anden psykisk lidelse, planlægges og optimeres ethvert forløb i samarbejde med klienten.

 

Litteratur

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.